Tvunget i knæ, ikke hacket.

Hvad er det

Tusind falske kunder i døren.

Forestil dig en butik, hvor tusind mennesker pludselig stiller sig i døren uden at ville købe noget. De rigtige kunder kan ikke komme ind. Ingen har stjålet noget, og hylderne er urørte, men butikken er lukket, så længe køen står der. Det er et DDoS-angreb: distributed denial of service, på dansk et overbelastningsangreb.

Køen er tusindvis af overtagne computere, routere og kameraer – et botnet – som alle sender forespørgsler på samme tid. Det kræver ingen adgang til jeres systemer, kun at hjemmesiden kan nås fra internettet. Angrebene kan lejes for få penge, og de bruges tit som politisk markering, fordi de larmer meget og koster lidt.

Et dansk eksempel

Nede er ikke det samme som brudt ind.

I november 2025 lå blandt andet borger.dk og Transportministeriets hjemmeside nede efter DDoS-angreb, som en prorussisk gruppe tog æren for. Forsvarsvirksomheden Terma blev også ramt og oplyste, at der ikke var sket noget sikkerhedsbrud, og at ingen data var tabt. Det var alvorligt for dem, der skulle bruge siderne – men det var ikke et indbrud.

Hvorfor betyder ordet noget? Fordi "hacket" får folk til at skifte adgangskoder og frygte for deres data, mens det, der faktisk virker mod DDoS, er noget helt andet: et værn foran hjemmesiden.

Når det sker

Fem ting, i den rækkefølge.

1. Bekræft det

   Under Security → Analytics kan du se, om trafikken er eksploderet, og hvor meget Cloudflare allerede stopper. Langsomt site kan også være en fejl hos jer selv.

2. Tænd nødknappen

   Kommer angrebet igennem, så slå Under Attack Mode til – for hele domænet eller kun for de ramte stier.

3. Kig efter indbrud

   Tjek login-forsøg, administratorkonti og logfiler. Det er her, et røgslør ville vise sig.

4. Sig det, som det er

   "Siden er overbelastet af et angreb. Ingen data er berørt." Skriv kun det sidste, når I har tjekket det.

5. Ryd op bagefter

   Slå Under Attack Mode fra, når angrebet er forbi, og gem tidspunkter og skærmbilleder, hvis I vil anmelde det til politiet.

Ærligt om grænserne

Hvad værnet ikke gør.

• Det dækker kun det, der går gennem Cloudflare. Mail, VPN og en server med kendt adresse kan stadig rammes direkte.
• Det beskytter ikke din internetforbindelse. Står siden på en server derhjemme, kan selve linjen blive fyldt op. Cloudflare Tunnel skjuler adressen, så angrebet rammer Cloudflare i stedet.
• Nødknappen har en pris. Under Attack Mode kræver JavaScript og kan stoppe RSS-læsere, overvågning og andre maskiner, der skal hente sitet. Derfor er den slået fra til hverdag.