Maskinrummet
Revisionen
Hver morgen åbnes alle sider i en browser på kanten. Resultatet står her.
Den daglige revision
Hver morgen gennemgås alle sider på begge sprog: maskin-Workeren henter siden og tjekker HTTP-status og at den fælles navigation er sat ind (og at ingen pladsholdere er tilbage), og en browser på kanten (Browser Run) åbner den, tæller nøgleelementerne (.r12-top, main#indhold, footer.foden), læser eventuelle JavaScript-fejl og tager et billede.
Browser Run er gratis i et vist antal minutter om dagen. Derfor åbnes kun de sider, der har ændret sig. Workeren henter stadig hver side hver morgen og tager et SHA-256-fingeraftryk af HTML’en; er fingeraftrykket det samme som ved et bestået browsertjek inden for den seneste uge, genbruges tjekket, og siden står som uændret. Om mandagen åbnes alle sider uanset hvad, så en fejl i Workeren eller et API ikke kan gemme sig bag en uændret side.
Dumper en side, skrives det også i sitets GitHub-repo: ét issue pr. dag med fejl, med sti, HTTP-status og hvad der manglede, og det lukkes igen, når en senere revision består helt. Workflowet kalder GitHubs REST-API med et token, der kun må røre issues i dette ene repo. Issues fra revisionen ligger i sitets private repo.
Revisionen er en Workflow i maskin-Workeren: hver side er ét trin med pause imellem, og hvert trin er idempotent, så et genforsøg aldrig tæller en side to gange. Skærmbillederne ligger i R2 og hentes gennem Workeren; resultatet pr. side ligger i D1, og den færdige oversigt caches i Workers Cache, til næste revision er kørt.
Familien: Værnet·Crawlerne·Hastigheden·Danmark lige nu·Arkivskabet·Døren·Infrastrukturkortet·Revisionen·Tilbage til maskinrummet
Har du en god idé?
Ønsker til nye funktioner, fejlrapporter og spørgsmål er velkomne. Hver henvendelse får et personligt svar.
